Nyborg
UDSMYKNING PÅ NYBORG GYMNASIUM
Det meste af marts måned har Malene Landgreen og hendes assistenter haft travlt med at omsætte kunstnerens forslag til udsmykning af multihallen i farver og former, hvor sport, fællesskab og demokrati sammen med stedets arkitektur og materialer er blevet en del af fortællingen. Nu er Landgreens værk og den øvrige nye kunst på Nyborg Gymnasium klar til fernisering:
– Vi har med stor interesse fulgt Malenes arbejde med at gøre sit store værk til en synlig del af hverdagen på vores i forvejen smukke skole. Jeg synes, at hun med sit forslag ganske mesterligt har fanget ånden på gymnasiet, hvor netop sport, fællesskab, demokrati og i øvrigt rummelighed præger skolelivet. Hendes dynamiske brug af farver i udsmykningen er derfor spot on, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm:
Striberne
At inddrage de farvede stribers format, som et dekorativt element, også på væggene. Striberne tager sig anderledes ud i oprejst/ lodret plan. De har også fået en ny orden eller uorden, der kunne minde om henstillede sportsredskaber, tov, tæppefald og dekorative serpentiner.
Med striberne har jeg valgt at tilføje nogle meget (sports)specifikke farver.
De olympiske farver som er rød, blå, gul, grøn og sort og så to tilføjelser en hvid og en pink og så medaljefarverne: sølv, guld og bronze.
Medaljefarverne skal her bruges til at dekorere fællesskabet. De olympiske farver skal symbolisere fællesskabet og fejre den tilgrundliggende demokratiske idé, at alle er ligestillede for et fælles sæt af regler. Den pink og den hvide for yderligere inklusion. For det ubekendte og for det ’flydende’ køn. Det skal være flot og det skal være festligt.
Vifterne
De håndmalede vifter i salen er nøje placeret. Vifterne er genereret ud fra allerede existerendemalerier. Malerierne kan ses på plancherne. På denne måde kan der inddrages et meget unikt og 100% malerisk udtryk. De næsten 4 meter høje vifter bliver opmalet og håndmalet direkte på den rå beton, hvis hele format fungere som et udspændt lærred. Vifternes form og størrelse mimer den form som de bærende V- formede limtræsdrageremodsat i vinduesvæggen og de er nøje placerede isamme takt og samme format. Det er somom en naturlig orden har indfundet sig. Lyssætningentegner rummet og formen mellem vifterne og dergøres helt naturligt plads til basket ball-mål ogdørpartier mellem motiverne.
Som maler byder man de rå betonvæggevelkommen. Alle farver gør sig godt på gråbaggrund og den rå/ glittede overflade har liv.
De to endevægge
Udsmykningen foretager her et særligt og megetklassisk tiltag omkringforsatsvæggen af arkustikplader på endevæggen og i modsatte ende, forneden under terassedækket.Her lægges striber af slagmetal som indramning af væg, dør og rum, for også her at manifestere den grå betons store rolle i denne udsmykning og at bruge den ypperlige guld til at dekorere fællesskabet.
Ved besigtigelse på stedet og introduktion til opgaven, blev jeg præsenteret for et ‘demokratisk ‘ gymnasium. Og den stolthed hvormed det blev nævnt rørte mig. Derfor har jeg været interesseret i at undersøge det demokratiske i forhold til sport, gymnastik og fællesskab, med ønsket om at det demokratiske kunne spille en rolle i motivation og forslag.
I det olympiske er den demokratiske tanke en grundsætning. At man kæmper under samme regelsæt uanset herkomst. Grundlæggende handler både sport og gymnastik om fællesskab og/ eller det fælles bedste.
Til grund
Hans Bonde (Professor Institut for Idræt ogErnæring/KU)
peger også på en forbindelse mellem den moderne sportskulturs opståen i 1800-tallet og fremkomsten af et samfund, hvor man ikke længere var dømt til at træde i fædrenes spor, men selv skulle finde sin plads og klare sig i konkurrencen med andre i samme situation. Ja, måske er der ligefrem en forbindelse mellem demokrati og sport. Sporten stiller deltagerne lige under de samme regler, og sociale positioner nivelleres til fordel for de fysiske præstationer.
Mere end en sportslig sejr
»Det er et led i at få løftet legene op i en højere sfære. Man prøver at signalere, at det ikke handler om penge, men snarere er en tværpolitisk, mellemfolkelig ideologisk bevægelse. Man vinder ikke bare en sportskonkurrence; man vinder noget, som er i overensstemmelse med de høje værdier, så hver sejr bliver mere end bare end sportslig sejr,« siger han.
Sporten og gymnastikkens gennembrud er sammenfaldende med gennembruddet for demokratiet og forståelsen af nationen som en ny form for fællesskab i slutningen af 1700-tallet. Og lige siden har det været den almindelige opfattelse, at gymnastikken og sportens skrevne og uskrevne regler er med til at træne borgerne i mentale og sociale omgangsformer, der styrker demokratiet.
Gymnastikken peger i retning af det kollektive, mens sporten peger i retning af det individuelle. Gymnastikken er forbundet med ideen om “det fælles bedste”, hvorimod sporten er præget af en liberal idé om “fælles spilleregler”. Det betyder, at sporten hele tiden må sikre sig, at konflikt ikke udgør det eneste grundlag for sportens organisering, mens gymnastikken må sikre sig, at fællesskabet ikke får totalitær karakter. Mens sporten må undgå en opløsning af helheden, må gymnastikken undgå en hierarkisering af helheden.
